HVAD ER DELEØKONOMI?

Folk springer af forbrugsmøllen, og nye brugerstyrede fællesskaber dukker op. Vi slutter os sammen i netværk og bytter, låner, deler og lejer.
Nogle udveksler tjenester, deler viden og udvikler nye produkter, andre låner hinanden penge og tid, og det hele foregår decentralt, uden om  de kendte kanaler.
Etablerede industrier, bilfabrikanter, rejsebranchen, medier, læreanstalter, banker og forlæggere må forholde sig til et nyt tankesæt og nye spillere. Det ligner en fredelig, men uafvendelig revolution, fordi det simpelthen giver mening, som verden ser ud nu.

Rachel Botsman ved OuiSharefest 2014 i Paris: "Vi er vidner til en demokratisering af de fire søjler produktion, forbrug, viden og finansiering." Foto: Stefano Borghi Cartier

Rachel Botsman ved OuiSharefest 2014 i Paris: “Vi er vidner til en demokratisering af de fire søjler produktion, forbrug, viden og finansiering.” Foto: Stefano Borghi Cartier

DET HANDLER OM AT DELE

Det handler om at dele, og i Danmark er der mange eksempler på aktiviteter, der kan karakteriseres som deleøkonomi. Det har der været, længe før man overhovedet talte om deleøkonomi. Alle kan se fidusen i at køre med naboen på arbejde, at have fælles vaskekælder, dele en avis og bytte hus med andre i ferien. Det giver mening, man sparer penge, og det føles godt at være en del af et fællesskab, som foretager sig noget meningsfuldt, der kan komme alle til gode.
Det er menneskeligt at samarbejde og dele med andre, så betingelserne kunne ikke være bedre for en udvikling, der lige nu fyrer op under netop denne side af den menneskelige natur.
Der er ikke tale om en egentlig bevægelse, men om en naturlig konsekvens af flere forskellige faktorer, som har skabt de optimale betingelser for det, vi i dag betegner som deleøkonomi.

De vigtigste drivkræfter i denne udvikling er

  • den økonomiske krise
  • en øget miljøbevidsthed
  • tilstrækkelig stor uudnyttet kapacitet
  • internettet og de sociale medier

UUDNYTTET KAPACITET

Den røde tråd i deleøkonomien er at deles om alle de ting, vi kun bruger i begrænset omgang: Biler, værelser, værktøj, legetøj, parkeringspladser, lagerplads, kjoler og meget, meget andet. En vigtig faktor i udviklingen af det ny tankesæt er ideen om bæredygtighed. Vi har produceret så ufatteligt mange ting, der enten bliver kasseret og destrueret eller står og hober sig op til ingen verdens nytte. ‘Vi overproducerer og underforbruger,’ som Marina Gorbis fra Institute of the Future siger.

I P2P Foundations Synthetic Overview of the Collaborative Economy kan man læse

  • at 99% af de ting, som forbrugere køber, bliver kasseret inden for det første halve år
  • at omfanget af private lagerfaciliteter i USA er eksploderet og dækker et areal svarende til 38.000 fodboldbaner
  • at en boremaskine i en privat husholdning i gennemsnit bruges 6-13 minutter igennem et helt liv
  • at der er en milliard biler på vejene, og at 740 millioner af dem kun transporterer ét menneske.

Samme sted kan man læse, at flere og flere ser fordelen i at deles:

  • 470 millioner mennesker er åbne for samkørsel
  • I 69% af alle husholdninger i den vestlige verden er man villig til at leje sine redskaber ud, hvis man kan tjene penge på det.
  •  Af 2 milliarder internetbrugere erklærer 78%, at deres oplevelse med internettet har gjort dem mere åbne for også at dele ting i den ‘virkelige verden’.

ADGANG

Et centralt princip i den nye økonomi er access over ownership. Hvorfor eje, når man kan leje? Tanken i sig selv er ikke ny. Badeanstalter, biblioteker og bycykler er eksempler på den tankegang, men med internettet har den fået nyt liv og betydning.
Internettet har simpelthen ændret vores forhold til det at eje ting.
Vi har vænnet os til, at film, musik og bøger ikke behøver at stå og fylde op på reolen. Vi kan sagtens nøjes med at have adgang. Nu kan man downloade musik og bøger til Kindle eller iPad og streame musik og film fra YouTube, Netflix og Spotify.
Der er sket et skift i holdningen til det materielle. Ting er interessante i kraft af de funktioner, de udfylder.  Vi har ikke brug for bilen selv, men for at komme fra A til B. Vi skal ikke bruge dvd’en, men bare se filmen, og vi har ikke brug for boremaskinen, men for hullet. Adgang til funktionen, ikke tingen, er afgørende. Har man først fået øjnene op for det princip, er der ikke langt til tanken om at dele.

TEKNOLOGIEN OG DEN STYRKEDE FORBRUGER

Internettet er teknologien, der gør det hele muligt. Takket være internettet kan der hurtigt og effektivt  skabes forbindelse mellem den, der har behovet og den, der kan levere varen eller ydelsen. Det har givet os større magt som forbrugere.
Vi er ikke mere begrænset til at aftage produkter og ydelser fra etablerede leverandører, men har nu adgang til et langt større marked og ikke mindst til at interagere, handle og dele med hinanden i decentrale netværk og på virtuelle markedspladser.

SONY DSC

Resecond på Nørrebro i København er verdens første kjolebyttebutik

DECENTRALICERING

Den nye økonomi bygger altså på decentrale netværk af personer, der udfordrer etablerede institutioner og tidligere monopoler og har givet forbrugeren større magt.
Man låner biler af hinanden hos minbildinbil, dropper hotellet og arrangerer privat indkvartering via airbnb eller HomeExchange, skipper DSB og skaffer sig et lift hos GoMore, får én i nabolaget til at skifte en pakning via Den lille tjeneste, køber mad hos naboen hos Dinnersurfer, lejer sig til alverdens ting via Jepti, bytter tøj hos Trendsales og Resecond og danner fødevarefællesskaber, hvor man selv har kontrol med, hvor maden kommer fra og hvordan den er produceret.

Som en sidegevinst har det tvunget etablerede industrier til at være mere lydhøre og inddrage deres aftagere i meget højere grad.

Skiftet fra centralt og hierarkisk til decentralt og netværksbaseret, som vi først og fremmest kan takke internettet for, er også det bærende princip i en masse aktiviteter, der er beslægtet med deleøkonomien. Som beskrevet ovenfor er der sket en demokratisering af forbruget, men det samme gælder produktion, viden og financiering. Samlet taler man om kollaborativ økonomi.

 

KOLLABORATIV ØKONOMI

Blandt nogle af de beslægtede aktiviteter med stort potentiale er åben teknologi, vidensdeling, netværksfinanciering, timebanker, crowd sourcing og de åbne folkeværksteder også kaldet makerspaces, hvor viden udveksles mellem professionelle og amatører, og hvor laserskærere og 3D-printere åbner helt nye muligheder for selvstændig produktion og produktudvikling i ikke-kommercielle rammer.

Labitat er et hackerspace i København. Her beskriver man sig selv som en gruppe af mennesker med forskellig interesser i teknologi.
Faggrænserne udviskes her, hvor man prøver at bygge bro mellem interaktiv teknologi og design og kunst.
Man hylder princippet om at lægge sin viden ud som open source, så andre kan få glæde af den, eller man samarbejder måske om et fællesprojekt via crowd sourcing, hvor alle har adgang til at bidrage – som regel med kodning af forskellig slags software.

En meget målbar udvikling kan man se inden for netværksfinansiering, også kendt som crowdfunding. I 2013 blev der rejst 5 milliarder dollars fra private investorer. Det beløb forventes fordoblet i 2014. Flere og flere nye start-ups prøver lykken på en af de mange crowdfunding-platforme, og etablerede investorer holder også øje med, hvad der sker inden for denne nye alternative investeringsform.
Har man først rejst kapital på en crowdfundingplatform som Boomerang eller Kickstarter, kan man afprøve sine ideer i et åbent makerspace. Mange små startups deler kontorfællesskaber, hvor de netværker og deler viden med andre.

Man kan selv producere musik eller film og lancere det på YouTube, udgive sine egne nyhedsmagasiner via blogs og hjemmesider, skrive bøger og få dem trykt on demand. Alle er deres eget nyhedsmedie på Facebook, Instagram eller Twitter.
Selv undervisning på højere læreanstalter behøver man ikke have et guldrandet papir for at få adgang til. Man kan tage en højere uddannelse via KhanAcademy og FutureLearn, og åben undervisning via platforme som Skillshare er i vækst.

Først var det pladeselskaberne, der måtte forholde sig til nogle nye spilleregler, så kom den skrevne presse og forlæggere, og nu er turen kommet til  finansinstitutter, produktionsvirksomheder, universiteter, hoteller, transportsektor …

Tiden vil vise, hvilke aktiviteter der vil vokse sig stærke, hvilke der vil overleve, og hvilke der bare var et forsøg værd. Med CROWDWISE vil jeg præsentere nogle af de projekter, der præger den nye økonomi i Danmark og i andre dele af verden, og med tiden forhåbentlig gøre både mig selv og andre klogere på, hvad der sker, og hvor det fører hen.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *