TID ER PENGE

I Philadelphia hjælper Jerome på 14 år sine kammerater med matematik og læsning i den lokale lektiecafe. Til gengæld optjener han timer, som han med tiden kan veksle til en computer i det timebankprojekt, han er medlem af.

70-årige Jane optjener timer ved havearbejde og rengøring i kvarterets beboerhus. Det er nok til at få undervisning i matematik hos Mary, lære at hækle af Tony og blive kørt til sine faste aftaler hos lægen af David.

Sophie har en frisørsalon og sætter to timers klipning om måneden ind i timebanken. Dem indkasserer hun som undervisning i  markedsføring hos Glenn og Rebecca.

TIMEBANKER

Som medlem af en timebank optjener man timer eller point for den tid, man bruger på at hjælpe andre medlemmer. Det er et enkelt princip, der kræver et minimum af organisation og frigør en masse værdi for de involverede.Timebankforeninger består typisk af 50-200 mennesker, der bor inden for et overskueligt område, en landsby eller et storbykvarter. Optjente timer bliver sat i timebanken og kan senere indløses i form af hjælp, undervisning eller serviceydelser, når man selv får behov.

Ingen penge skifter hænder, kun tjenesteydelser og undervisning.
Bonus: Følelsen af at gøre noget godt for sine medmennesker i et system, hvor alle kan bidrage med noget og føle sig værdifuld.
Der er tit tale om arbejde, som ikke normalt forbindes med værdi i markedsmæssig forstand. Det kan for eksempel være hundeluftning, hækkeklipning, indkøb, småreparationer, transport og lektiehjælp, men som eksemplerne ovenfor viser, udveksles der også ydelser, som normalt ville falde ind under lønnet arbejde.

Uanset hvad, er der som udgangspunkt lighed i timebanksystemet. Ingen ydelser eller færdigheder takseres højere end andre. En time er en time, og medlemmerne af en timebankforening bidrager med det, de kan, hvad enten det er hundeluftning eller psykologhjælp.

 

En særligt velfungerende timebank er Lathrup Village, Michigan http://www.lathrupvillagetimebank.org

En særligt velfungerende timebank er Lathrup Village, Michigan http://www.lathrupvillagetimebank.org

Timebanker er relativt udbredt i forskellige egne af verden og lader til at trives i alle mulige sammenhænge og uafhængigt af kultur, økonomi og politiske forhold. På den tyrkiske timebank Zumbaras hjemmeside kan man læse, at der findes timebanker på seks kontinenter og i 33 lande, heriblandt Storbritannien, USA, Israel, Spanien, Portugal, Italien, Curacao, Slovakiet, Sydkorea, Kina, Japan og Australien.

Den amerikanske hjemmeside timebanks.org har 140 lokale timebanker registreret i deres netværk. Klikker man ind på deres side og søger på a network near you, finder man et hav af mennesker fra alle egne af USA, der efterlyser andre lokale kræfter til dannelsen af nye nabonetværk.

Også i Storbritannien er det populært. Her findes der ifølge paraplyorganisationen Timebank U.K. 290 lokale timebanker.
Timebank U.K. fungerer som en slags konsulenter, hvor nye timebanker kan henvende sig og få råd og vejledning.

Skærmbillede 2014-10-05 kl. 11.58.46

På kortet fra den amerikanske side timebanks.org ses fordelingen af nogle af de 140 registrerede timebanker i USA

TIMEBANK SOM GLOBALT FÆLLESSKAB

Lokale timebanker er på ingen måde et nyt fænomen, men med de sociale medier kan det hele systematiseres og effektiviseres, og nu behøver man ikke være naboer mere.

Hjemmesiden Timerepublik er et eksempel på en ny global og rebranded timebank, hvor man betragter sine medlemmer som en slags mikroentreprenører. De giver ligefrem udtryk for håb om, at nogle medlemmer måske i kraft af timebanken kan dygtiggøre sig inden for et fag og med tiden skabe sig en levevej.

Timerepublik har 10.000 medlemmer fordelt på 80 lande. I Europa kommer de fleste medlemmer fra Italien, Spanien, Portugal of Rusland.
Timerepublik findes også i en dansk udgave, og indtil nu har omkring 100 danskere, mest i København og Århus, tilbudt deres tjenester.
En af bagmændene, Gabriele Donati, fortæller i et interview på  hjemmesiden Collaborative Consumption, at selv om de fleste medlemmer byder på kundskaber inden for for eksempel computer, software, oversættelse og fotografi, har de også set eksempler på mere uventede udvekslinger af tjenesteydelser. For eksempel en finansrådgiver, der tilbyder både finansrådgivning og strygning af skjorter. De indtjente timer veksler han gerne til undervisning i yoga. Blandt deres medlemmer er også en psykolog fra Italien og en tandlæge i Californien.

Skærmbillede 2014-10-06 kl. 19.23.05

DANMARK

Tilsyneladende findes der ikke nogen fast etablerede timebanker i Danmark, men der er noget, der ligner. På Facebook har gruppen Gift Economy Denmark dannet et fællesskab med udveksling af ting og tjenester, og under min søgning på nettet faldt jeg over hjemmesiden timebank.dk.
Manden bag  siden er Per Bach, der i 2006 stod i spidsen for et timebankprojekt i Århus, hvis formål var integration af socialt udsatte.
Per Bach, der både var idemand og leder af projektet, forklarer, at det kuldsejlede, fordi skatteministeriet ikke ville give dispensation og fritage tjenesteydelserne i timebanken for skat.
På siden kan man læse om lignende projekter i England, der har været gennemført med succes. Erfaringer viser, at timebanker skaber social kapital hos folk i udsatte grupper. Deltagerne får selvværd og en bedre mental sundhedstilstand, når de bliver mere aktive og sociale samt belønnes og værdsættes for det, de nu engang kan bidrage med.

Et eksempel på et særligt interessant socialt timebanksprojekt er et eksperiment som Timebank U.K. stod bag i et fængsel i Gloucestershire.
Her kunne de indsatte reparere cykler, der blev sendt til tredjeverdenslande. Lønnen for deres arbejde var timer, som deres familier kunne indkassere tjenesteydelser for uden for murene.

KRISETEGN?

Ingen tvivl om, at de lokale timebanker har bevist deres levedygtighed. Tiden vil vise, om de globale netværk har en fremtid.
Der er langt fra hundeluftning for naboen til den strømlinede internationale Timerepublik, hvor ydelserne kan blive af en karakter, som har en mere konkret markedsværdi.

Det er påfaldende, at timebank-princippet i både den lokale og den globale form synes at have størst fremgang i områder, hvor den økonomiske krise har ramt hårdest, og arbejdsløsheden er høj. Måske er mange timebanker udtryk for, at folk har været tvunget til at etablere deres egen økonomi af nød, da det finansielle system brød sammen omkring dem.

Det er fint, hvis man kan veksle sin særlige passion for at stryge skjorter til to timers yogaundervisning, men faren ved timebanker er måske, at almindeligt lønnet arbejde risikerer at blive devalueret, og at tilkæmpede goder og rettigheder i normale arbejdsforhold sættes ud af spil. Hvad sker der, hvis man falder ned fra stigen og brækker armen, mens man pudser vinduer for naboen? Og hvad med den lokale vinduespudser? Hvordan skal han overleve, hvis han hele tiden bliver overhalet af timebankmedlemmer?
Der er masser spørgsmål, der skal afklares, men der er stadig mere godt end skidt i timebanker, og noget tyder på, at de er kommet for at blive.

 

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *