BIOLOGIGARAGEN

“Fri adgang til ideudvikling og kreativitet i de moderne fællesskaber har fremmet en ny form for virkelyst, der mindre er drevet af ønsket om økonomisk gevinst og mere handler om at forbedre menneskers sociale velfærd. Og det lover rigtigt godt.”
Jeremy Rifkin i Zero Marginal Cost 2014

URINE JOURNEY

FABRIKKEN for Kunst og Design på Sundholm afholdt i sommeren 2014 udstillingen Alt_Cop 14. Temaet var ‘Forskningsbaseret kunst og kunstbaseret forskning’, og det var en udstilling for alle sanser med masser af interaktivitet, støj, musik og døre der åbnede sig til nye universer.
En særlig nyfortolkning af begrebet interaktivitet var et mobilt toilet, der stod der som en slags moderne trone midt i udstillingssalen.
Her kunne publikum gå ind og lade vandet og derefter træde nogle gange på en rød pumpe. Det fik den gule væske til at hvirvle rundt i de gennemsigtige plasticrør langs loftet for til sidst at ende med at producere nogle data om stoffer i urinen og levere strøm nok til nogle lyspærer.

MMB5127-low

Foto: www.urinejourney.com

Urine Journey,  som var titlen på installationen, er en interaktiv kunstinstallation med afsæt i bioteknologi. Installationen skal ifølge ophavsmændene inspirere publikum til at forestille sig en fremtid med teknologier, der på én gang inddrager biologi, krop, ressourcer, elektronik og fysiske rammer.
Den er udtænkt og realiseret af Martin Malthe Borch og Cristina Muñoz fra bio-hackerstedet Biologigaragen.

PARADIGMESKIFT

Om Urine Journey er forskningsbaseret kunst eller kunstbaseret forskning er mindre vigtigt, og det ville faktisk ødelægge både pointen og oplevelsen at kategorisere den. At lade biologi, teknologi, kunst og filosofi gå hånd i hånd er en grundpille i tankegangen hos den globale bevægelse af biotek-aktivister, som Borch og Muñoz tilhører.
Målet er at demokratisere forskning og naturvidenskab og gøre det tilgængeligt for alle. Man taler ligefrem om et paradigmeskift. Videnskab skal ikke længere være forbeholdt en eksklusiv gruppe forskere i isolerede laboratorier, og vigtig forskning, der kan komme  menneskeheden til gode, skal ikke tilbageholdes, fordi der er personlige eller økonomiske interesser på spil. På længere sigt kan denne demokratisering, nedbrydelse af faggrænser og inddragelse af biotek-entusiaster føre til en helt ny måde at skabe og udveksle viden på. En udvikling, som kan komme alle til gode.

DIYBIO.ORG

Det hele er baseret på åben teknologi (da vi har med biotek at gøre, taler man her også om open wetware) og udveksling af viden i åbne uafhængige laboratoriefællesskaber, hvor både amatører og fagfolk har adgang. Det kaldes citizen science, og filosofien er, at man ikke skal være forsker eller akademiker for at deltage, eksperimentere, foreslå projekter, modtage undervisning og bidrage til ideudvikling. Tanken er, at udbredelsen af biotek til et større publikum kan gavne alle parter.
Hovedtalerør for denne nye strømning er DIYbio.org.
DIYbio.org er et globalt netværk af biolaboratorier, også kaldt biohackerspaces, som den danske Biologigaragen hører ind under.

Ellen Jorgensen, som står bag et lignende åbent laboratorium, Genspace, i Brooklyn, New York, fortæller i ovenstående TED-talk om grundtankerne bag DIYbio. Hun understreger, at inddragelse af det, hun kalder slutbrugerne, kan gavne ide og produktudvikling, fordi de kan bidrage med viden om, hvad de helt konkret har brug for. Hun pointerer også, at åbne fællesskaber og åben teknologi hurtigere og mere effektivt kan skabe de teknologiske fremskridt, vi behøver for at gøre verden til et bedre sted for alle.
Ånden i laboratorierne er eksperimenterende, tværfaglig og eventyrlysten: “Der er noget særligt ved et sted, hvor man ikke skal forsvare, om det man laver er rentabelt, økonomisk indbringende eller i det hele taget ladesiggørligt,”siger hun i sin præsentation.

FOLKEFORSKNINGSLABORATORIUM

En lille måned efter udstillingen besøger jeg Biologigaragen, der er med i netværket DIYbio.org. og har medvirket i realiseringen af Urine Journey.
Jeg har lavet en aftale med Martin Malthe Borch, der tog initiativ til Biologigaragen. Det første år eksisterede det udelukkende som et website, men i 2010 blev det etableret fysisk  som et bio-hackerspace  i en krog i kælderen hos hackerstedet Labitat på Frederiksberg.
Malthe fortæller, at det skete som reaktion mod det etablerede forskningsmiljø på Københavns Universitets naturvidenskabelige fakultet, hvor kortene blev holdt ind til kroppen, og hvor samtaler over frokost ofte drejede sig om, hvordan man kunne ændre en passus eller en formulering for at få et patent i hus eller en artikel publiceret.

Citizen science er i Biologigaragens oversættelse blevet til folkeforskning og deres biohackerspace kalder de et folkeforskningslaboratorium.
At blive medlem kræver, at man tilmelder sig mailinglisten og indbetaler et symbolsk beløb på mellem 150 og 300 kr. Det giver adgang til at deltage i arrangementer og møder. Ønsker man at have adgang som bruger døgnet rundt, betaler man 150 kr. om måneden.
Det er et åbent laboratorium, hvor medlemmer frit kan komme og arbejde på egne projekter, eller man kan vælge at deltage i en såkaldt GEN, som er en forkortelse for Group Experient Nights.
Princippet for sådan en GEN er, at Biologigaragen inviterer en gæst med videnskabelig baggrund og en gæst med en kunstnerisk eller alternativ tilgang. Det hele starter med en introduktion, og herefter fokuseres der de næste to-tre timer på at eksperimentere, dele viden og blive klogere.

IMG_1843

Lige nu får de enormt meget opmærksomhed, og Malthe er træt af det: “Alle er interesseret. Politikere, forskere, institutioner, presse … Alle vil vide noget. De skulle hellere gøre noget. ”
Jeg føler mig truffet. Det er dårlig stil at komme her som outsider og studere det hele udefra.  Hvis man viser sig her, må man deltage og gøre en indsats.

INDSPARK TIL SERIØS FORSKNING

Tidligere i år har de været i forbindelse med Novozymes.
Det har ført til et samarbejde mellem Novozymes og Biologigaragen og et bidrag på 100.000 kr til Labitat og Biologigaragen som støtte til at finde nye lokaler, så der er håb forude, for de sidste år har de været udsat for flere oversvømmelser.

At en etableret biotekvirksomhed som Novozymes holder øje med hackerspaces som Labitat og Biologigaragen er også tegn på det paradigmeskift inden for forskningen, som nogle taler om. Novozymes er opmærksomme på den kreativitet og opfindsomhed, der kan gemme sig i den slags værksteder for åben teknologi.

“Seriøs forskning tager tid,” siger Malthe Borch. “Bio-hackerspaces kan ikke træde i stedet for universiteterne, for der er stadig brug for den seriøse, længerevarende og dybdegående forskning, men de kan tjene som et indspark til en mere åben tilgang til videnskab.
Med tiden kan de måske fungere som en slags konsulentbureauer med en mere åben dynamik.”

Eller som Ellen Jorgensen siger: “En masse små uafhængige virksomheder, der udfører gratis forskning og udvikling for det fælles bedste.”

IMG_1848

En film om emnet, hvor blandt andet Malthe Borch medvirker, kan ses på Cinemateket i forbindelse med CphDOX den 7. november 2014.
Titlen er Collaboration – On the edge of a new paradigm?, den er lavet af Katja Gry Carlsen og Alfred Birkegaard og hermed på det varmeste anbefalet.

Biologigaragen
H.C. Ørstedsvej 5, kælderen
Frederiksberg

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *