KOLLABORATIV ØKONOMI IFØLGE BOTSMAN

Hvad har crowdfunding, P2P-økonomi, bitcoins, fødevarefællesskaber og reparationscaféer med hinanden at gøre?
Med den nye økonomi følger et virvar af begreber og aktiviteter. Både på engelsk og dansk bliver sharing economy eller deleøkonomi brugt som overordnet term for det hele, men det er misvisende, for det handler om meget mere end at dele.

RACHEL BOTSMANS MODEL

Deleøkonomi er en ny måde at forbruge og udveksle varer på, men det er ikke hele historien. Den er en del af et større system af beslægtede aktiviteter, som handler om meget andet end at dele. Deleøkonomiens aktiviteter som delebiler, kør-med-ordninger, boligbytte, delehaver, ferieboliger med videre har hidtil været de mest synlige aktiviteter, men der er meget mere på spil. Det gennemgående princip i den nye økonomi er ganske vist deling og åben udveksling, men i et større perspektiv handler det om decentralisering, bæredygtighed, fællesskab og styrkede forbrugere og iværksættere. Og det er ikke kun forbruget der er under forandring, men også produktion, finansiering og uddannelse. Det er et stort felt med masser af begreber, men nedenstående model giver et bud på en vej igennem labyrinten af termer.

Rachel Botsman, der allerede i 2009 beskrev den nye økonomi i What’s Mine Is Yours har forfattet en præsentation med titlen The Shared Economy Needs a Shared Definition. Her placerer hun deleøkonomien blandt mange andre kollaborative økonomiske aktiviteter i en figur med den ambitiøse titel The Complete Picture.

Rachel Botsmans slideshow kan man finde i sin fulde længde nederst på siden.

Skærmbillede 2014-11-21 kl. 11.35.56

KOLLABORATIV ØKONOMI

Ifølge Botsman er deleøkonomien et underordnet begreb i en større struktur, hun har valgt at kalde kollaborativ økonomi. Den kollaborative økonomi er bredt defineret som uafhængige netværk af både enkeltpersoner og fællesskaber, der samarbejder, og som en reaktion mod hierarkier og centraliserede institutioner forandrer den måde, vi producerer, forbruger, finansierer og tilegner os viden på.

I hendes model indeholder den kollaborative økonomi fire systemer:

  • Kollaborative pengesystemer
  • Kollaborativ vidensdeling
  • Kollaborativ produktion
  • Kollaborativt forbrug  (herunder hører deleøkonomi)

Kollaborative pengesystemer

Kollaborativ finansiering er et område i stærk vækst. Den er især repræsenteret af crowdfunding-platforme som KickStarter, hvor iværksættere og private investorer kan finde sammen. Herunder hører også decentral bankvirksomhed, hvor private kan låne penge af hinanden som den britiske Zopa. Nye alternative møntenheder som byen Bristols BristolPound og digitale valutaer som bitcoin er eksempler på kollaborative pengesystemer.

Kollaborativ vidensdeling

Kollaborativ vidensdeling kan være udveksling af færdigheder og viden mellem enkeltpersoner som hos for eksempel hos Skillshare, åben online undervisning eller kurser på højt niveau som for eksempel hos KhanAcademy og FutureLearn. Decentrale aktiviteter, der er opstået som reaktion på lukkede og centraliserede uddannelsesinstitutioner. Under denne kategori hører også crowdsourced viden i åbne vidensprojekter som Wikipedia, hvor alle kan bidrag med deres viden.

Kollaborativ produktion

Grupper eller netværk af personer samarbejder om at designe, producere og distribuere varer.

– Kollaborativt design: 

Folk samarbejder om at designe et produkt eller en tjeneste, som for eksempel på Quirky. Her kan folk præsentere deres ide og resten af brugerne stemmer så om, hvorvidt den skal videreudvikles.

– Kollaborativ ideudveksling og produktudvikling:

Åbne fællesskaber, der samarbejder uden for de sædvanlige centrale organisationer om at skabe produkter og iværksætte projekter. Eksempelvis Open Street Map, der samarbejder på nettet via åbne data, og fysiske værksteder som FabLab-bevægelsen, der har et lokalt dansk makerspace i Valby
Kontor- og værkstedsfællesskabet Makers of Barcelona, som man kan læse om her på siden, er et andet eksempel på kollaborativ ideudveksling og produktudvikling.

– Kollaborativ ideudveksling og produktudvikling:

Platforme hvor man kan sælge sine egne producerede ting direkte til andre brugere som Etsy

Kollaborativt forbrug

Skærmbillede 2014-12-08 kl. 22.57.12

Kollaborativt forbrug på illustrationen ovenfor er den mest detaljerede af modellens fire fjerdedele.
Det er defineret som adgang til varer ved at bytte, låne, leje, handle, dele og videresælge. Herunder hører den mørkerøde ottendedel sharing economy eller deleøkonomi. Man kan også se, at det meste af deleøkonomien foregår mellem to uafhængige parter, P2P. Læs nedenfor.

Kollaborativt forbrug er inddelt i tre forbrugssystemer.

– Kollaborativ livsstil

Herunder hører udveksling af ikke-materielle varer som kontorplader, boliger og arbejdsydelser. Vil man udnytte sin ledige boligkapacitet, mens man er på ferie, kan man bytte sin bolig via BytBolig.com, man kan få en nabo til at skifte en pakning via Den Lille Tjeneste, man kan få et lift hos en medtrafikant hos GoMore, eller måske få samme bilist til at transportere en pakke til Fyn, hvis hun alligevel skal den vej, via Trunkbird. Alle disse aktiviteter er ubestrideligt deleøkonomi efter de hidtil gældende regler, men under kollaborativ livsstil finder man også organisationer som Airbnb og Uber, som har betjent sig af temmelige tvivlsomme forretningsmetoder.
Flere har stillet spørgsmål om, hvorvidt deres forretninger er deleøkonomi. Det er et meget interessant spørgsmål, som jeg vil tage op senere.

– Markedspladser for redistribution

Markedspladser for genbrug har været at finde i hundreder af år. Der er ikke noget nyt i dem, men det nye er selvfølgelig den effektivitet, internettet har skabt for genbrugsmarkeder som Trendsales og DBA. Nogle vil måske argumentere for, at Den Blå Avis og Trendsales bare er gammeldags kræmmermarkeder; men i den forstand at det er uudnyttet kapacitet, der udveksles her, kan jeg ikke se noget problem i at kalde kræmmermarkeder for deleøkonomi. Af nyere mere gaveprægede og fællesskabsorienterede deleøkonomiske initiativer er kjolebytteforretningen Resecond. Læs mere om Resecond her

– Udlejningssystemer

Her er et af deleøkonomiens vigtigste principper i spil, nemlig adgang frem for ejerskab. Man betaler for adgang til at bruge et produkt i modsætning til at eje det. Det er bæredygtigt, fremmer fællesskab og giver mening på så mange måder. Hos MinBilBinBil kan man både leje sin egen bil ud og nyde godt af andres, og hos LejDet kan man, som de skriver: “lej det du mangler eller tjen penge på det, du har”.

Der er tre forskellige måder, parterne i det kollaborative forbrug kan udveksle ting på.

  • Person til person – P2P: Varen ejes af den enkelte person og udveksles direkte mellem de to involverede parter. (BytBolig.com, Trendsales, Trunkbird). P2P-modellen er både en del af det kollaborative forbrug og den kollaborative produktion.
  • Business til forbruger – B2P: Varen ejes af virksomheden og lejes ud til forbrugeren. (Netflix, Hertz delebilen)
  • Business til business – B2B: Virksomheder kan udnytte deres ikke anvendte kapacitet og realisere udbytte af at dele med andre virksomheder (udlejning af lagerplads, mødelokaler eller kontorpladser) Liquidspace, Floow2. I Botsmans øjne finder deleøkonomi ikke sted inden for dette afsnit.

DELEØKONOMI

Deleøkonomi i den forstand at der virkelig finder deling af varer og ydelser sted, udspiller sig altså ifølge Botsmans model i den fjerdedel af den kollaborative økonomi, der hedder kollaborativt forbrug.
For at noget kan kategoriseres som deleøkonomi skal der ifølge Botsman være tale om udveksling af uudnyttet kapacitet som værktøj, ting, lokaler og praktiske færdigheder/tjenester.
Det meste af deleøkonomien foregår i P2P-systemer, hvor personer interagerer direkte med hinanden, noget foregår som B2P, mens man aldrig ifølge Botsman kan tale om deleøkonomi, når virksomheder deler overskydende kapacitet med hinanden. Deleøkonomi kan være både ikke-kommerciel og med fortjeneste for øje.
Læs mere om deleøkonomi HER.

 

 

5 Comments

  1. Jeppe Norris

    Hej Ellen,

    Godt skrevet. Begrebsverdenen kan være en vild jungle at gennemskue, men du får meget godt præciseret hvad der er hvad. Jeg behandlede netop deleøkonomien og forståelsen for den i min kandidatafhandling, og blev selv godt forvirret over hvad deleøkonomi var og ikke var 🙂

    Jeg har lige en lille rettelse til din tekst. Du skriver:
    “Rachel Botsman, der allerede i 1909 beskrev den nye økonomi i What’s Mine Is Yours”

    Så vidt jeg husker, så var det vist mindst 100 år senere at den kære Rachel beskrev deleøkonomi 😉

    Rigtig god weekend til dig.

    Mvh. Jeppe.

    Reply
    1. Ellen Mygind (Post author)

      Hej, Jeppe
      Haha … Okay, hun var tidligt ude, men det er nok alligevel at stramme den.
      Jeg retter det med det sammen. Tak for din skarpe iagttagelse.
      Også tak for den fine tilbagemelding. Dejligt at høre, der er nogen, der læser det, man skriver …
      Også god weekend til dig.
      Ellen

      Reply
    2. Sandie

      Hej Jeppe

      Jeg faldt over denne side ifm. min research og så dermed også din kommentar. Da jeg selv skal til at skrive om deleøkonomi i mit speciale, vil jeg høre, om dit speciale er offentligt tilgængeligt, så jeg kan snuse lidt og måske få lidt inspiration til min egen opgave?

      Mvh. Sandie

      Reply
      1. Ellen Mygind (Post author)

        Hej Sandie
        Bare et par hurtige ideer: Læs Claus Skyttes bøger og tjek hele hans projekt ud. Du kan også besøge deres fælleskontor og høre mere om deres projekt. Hele andelsbevægelsen vs. deleøkonomi kunne være interessant, måske?
        Ellers besøg OuiShare og tjek deres videoer fra de tre konferencer, der har været i Paris indtil nu. Der optræder nogle af verdens førende inden for alt, der har med kollaborativ økonomi og alle dens varianter at gøre. Har ikke tid til at finde links frem, men søg selv videre på nettet.
        De bedste hilsner
        Ellen Mygind
        crowdwise

        Reply
  2. Magnus Guldbech

    Hej Ellen.

    Jeg skriver pt SRP i deleøkonomi, og GoMore og Uber.
    Ville høre om det var muligt at stille dig nogle spørgsmål vedrørende deleøkonomi, samt Uber og GoMore?
    Især om den model du beskriver så fint her i artiklen.

    Mvh Magnus

    Reply

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *